Chr. 4. Laug har uddelt årets ”Humørlegater”

2017 12 04 HumoerlegatLegaterne kan ikke søges, og Lauget får hjælp til udvælgelsen af uddannelsesstederne,som udpeger de enkelte legatmodtagere ifølge fundatsen for”Humørlegatet”, der siger: ”At modtagerne skal være en elev eller lærling, som ved sit gode humør, glade sind og positive indstilling har været med til at sprede god stemning og godt kammeratskab, og derved inspireret lærere og kammerater til at fungere på en positiv og lidt mere fornøjelig måde”.

En af modtagerne af ”Humørlegatet” i år er delikatesseslagterlærling Laura Maj Petersen fra Slagteren i Hasseris, der fik ”Humørlegatet” overrakt under lidt festivitas ved forretningen i Hasseris, med fremmøde af styrelsesmedlemmer i Chr. 4. Laug.

I sin tale til Laura, sagde oldermand Niels Voss Hansen, at kriterierne for ”Humørlegatet” udover de allerede nævnte, ikke var hverken at man skulle være flittig eller dygtig, men at det naturligvis ikke skader.
Herefter overrakte han legatet til en synlig rørt og overrasket Laura Maj Petersen, under en flot fanfare udført af laugstroubadour Per Iversen.
Laura Maj Petersen er færdiguddannet til juni 2018. Hun havde oprindeligt tænkt på en kokkeuddannelse, men ønskede også at lave noget med direkte kundekontakt, hvorfor hun valgte uddannelsen som delikatesseslagter. Og her har hun med sit gode humør rig lejlighed til at rådgive og servicere kunderne om og med gode råvarer.
På alle de øvrige uddannelsesinstitutioner er legater og penge blevet uddelt af skolerne selv, og alle steder har legatmodtagerne fået at vide, at pengene bør bruges i den ånd, de er givet – nemlig at være med til at få livsglæden til at blomstre i den glade by Aalborg.<<<

Fotograf: Jens Morten