Intet mindre end 14 forskellige nationer var repræsenteret ved Laugets optagelse af UNMILPOC

IMG E7213Aalborg er involveret internationalt i uddannelse af militærpoliti. En aktivitet der har fundet sted i over 30 år, hvor militærpolitifolk primært under uddannelse kommer til Aalborg.  2 gange årligt er der kursus hos Militærpolitiet i Aalborg. Et kursus, der normalt strækker sig over 14 dage.

Endnu et hold fra UNMILPOC, som det internationale militærpoliti arbejde hedder, var i Aalborg til dette uddannelseskursus – og som traditionen er blevet, skal de have en rigtig Aalborg modtagelse ved at blive optaget i Christian den Fjerdes Laug. Her får de efter have været på besøg på byens Rådhus, Laugets indføring i en del af Danmarks og Aalborgs historie ved at høre om Kong Christian den Fjerde og hans gerninger, at høre om Storkøbmanden Jens Bang, som byggede det imposante hus, vi befinder os i for 395 år siden, samt ikke mindst historien om Laugets opståen under 2. Verdenskrig og Laugets virke siden 1942.

Når Laugets medlemskreds bliver beskrevet med medlemmer fra ca. 120 forskelige nationer, og hvem der over årene er optaget specielt på internationalt plan, spidses der ører, for det er bestemt ikke hvem som helst man bliver laugssøster eller –broder IMG E7263til. Alt dette internationale bliver senere til et dansk udtryk, når Christian den Fjerdes Laugs store dinner bliver indtaget.

2 dejlige danske røde pølser med brød og div. Dette bliver suppleret med god dansk humor og fællessang samt ”kartoffeljuice” og det giver som vanligt en rigtig god stemning og dansk hygge.

Også denne gang havde vi fornøjelsen af besøg af en af militærpolitiets ledere, denne gang en oberst og hans frue fra Bulgarien, hvor Lauget efterfølgende i Laugslokalet overrakte Obersten et C4 våbenskjold til minde om begivenheden.

Der var glade ansigter overalt, da dagens optagelse var til ende.

Se flere billeder her