Christian Den Fjerdes Laug

Nyheder

Christian den Fjerdes Laugs uddeling af 8 humørlegater i år blev en dobbelt glæde for Lauget

Som for mange andre har Covid-19 influeret på aktiviteterne i Christian den Fjerdes Laug. Imerco 2Det har grundet Covid-19, ikke været muligt for Lauget at gennemføre éen eneste optagelse af nye medlemmer siden marts 2020. 
Det lykkedes heldigvis lige at gennemføre Laugets Laugsforsamling ultimo februar 2020 med et antal optagelser.
Derfor var der dobbelt glæde at spore ved Laugets uddeling af Humørlegater, ikke kun hos modtagerne, men også i høj grad i Lauget, fordi det var muligt at gennemføre den traditionelle uddeling. 6 af de 8 Humørlegater bliver uddelt af skoler, der selv havde indstillet elever til at modtage Humørlegatet.
De sidste 2 modtagere fik besøg af repræsentanter fra Laugets styrelse med Oldermand Niels Voss Hansen i spidsen.
Der blev dog taget særlige hensyn i forhold til Covid-19.
Christian den Fjerdes Laugs Humørlegat gives til en elev, der ved sit gode humør, glade sind og positive indstilling medvirker til at sprede god stemning og godt kammeratskab

Lauget besøgte først en elev hos Imerco, Boulevarden 2, Aalborg, Cindi Bejerholm, der var indstillet af sin læremester butikschef Jette Nielsen.
Her skete uddelingen af Humørlegatet på fortovet foran butikken, grundet Covid-19 reglerne og travlhed i butikken.
Den uvidende Cindi blev håndplukket fra en ekspedition, og var i sagens natur meget overrasket.
Cindi blev tildelt legatet med følgende begrundelse: ”Du lever i høj grad op til legatets formål, du går op i dit arbejde med liv og sjæl, er pligtopfyldende og har under Covid-19 krisen ydet en meget stor indsats, stadig med et smil og en frisk bemærkning til kunderne”.

Den næste elev som fik besøg af Christian den Fjerdes Laug var Freja Petrea Brødslev Ferrieux fra IB 2 på Hasseris Gymnasium. Også her måtte iagttages særlige forhold for uddelingen. Det var nødvendigt at Petrea, som hun kaldes i daglig tale, fik information forud om tildelingen, da gymnasiet var lukket ned, og hun derfor måtte tilkaldes, modsat det planlagte, at vi blot mødte op i hendes klasse på den International linje på Hasseris Hasseris GymnasiumGymnasium.
Så det var en pige, der allerede var glad, da Laugsbrødrene mødte frem på gymnasiet for at tildele hende Humørlegatet. Petrea havde fået en meget flot indstilling til legatet, bl.a. "at hun altid er meget glad, tolerant og hjælpsom. Har en skøn positiv indstilling, og hendes dejlige humør er meget smittende, og så er hun meget opmærksom på sine omgivelsers ve og vel. Hun er en sjov, spontan, intuitiv, naturlig og autentisk person, der har empati og omsorg for sine klassekammerater".
Begge elever fik et diplom som bevis på tildelingen af Humørlegatet, samt et gavekort til byens butikker og restauranter – og som oldermand Niels Voss Hansen sagde til begge modtagere – ”I behøver ikke at bruge pengene på noget fornuftigt, men gerne på noget, der kan give glæde og godt humør”.

Fotograf: Jens Morten

Chr4 generalforsamling 20 8Oldermanden nævnte i sin beretning nogle hovedpunkter fra året der gik, bl.a. to gange “Skulderklap” til fire personer der havde reddet to personer fra at drukne. Omtale af årets Humørlegater, endvidere optagelse af soldater fra Unmilpoc, Laugets Osloafdeling mm.
Nævnt blev også besøg og optagelse af journalist fra New York Times, der resulterede i en flot artikel i samme blad.
Oldermanden takkede endvidere tidligere stolsbroder Jens Schultz for 28 års tro tjeneste.
Der var afsked med viceoldermand Henrik Jensen, der efter en kæmpeindsats i 15 år som hhv. skriver og 1.viceoldermand havde ønsket at udtræde af styrelsen. Henrik Jensen blev efterfølgende udnævnt til æresviceoldermand.

Dette års prismodtagere:

Laugets hæderspris gik til Tore Mortensen, ulønnet leder af Center for Dansk Jazzhistorie.
Aalborgprisen gik til støtteforeningen for Hospice Vangen, for deres flotte frivillige indsats.
Initaitivprisen fik Limfjordsbanen for deres store engagement i at få de gamle lokomotiver i køreklar stand.
Årets soldat blev overkonstabel ved militærpolitiet Magnus Dejgaard, for fremragende tjeneste bl.a. med udsendelse til Afghanistan.
Efter Laugsforsamlingen gik man over til aftenens optagelse.

Se billederne fra Laugsforsamlingen her

Foto: Jens Morten og Fini Ryming

 

Læs Laugstidende 2020 HERChristianlaug2020dk 1

Uddeling 2019 2Formanden for Fonden tidl. borgmester Kaj Kjær forestod uddelingen i en julestemt Duus Vinkjælder

Kaj Kjær indledte med at sige, at Fonden med stor glæde har set frem til denne dag med uddelingen af støtte til en række gode og velgørende formål.

Inden det skete, redegjorde han kort for de økonomiske vilkår for forholdsvis små fonde som denne. En kombination af lav rente og mulighederne for at placere fondsmidler, havde givet begrænsninger således, at det beløb som fonden nu kunne uddele, desværre ikke er, hvad det har været tidligere.

De organisationer og foreninger m.v. fonden har valgt at støtte i år, og som har fået tildeling er: ”Aalborg fra oven”, Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, 4. Juli festlighederne med Little Rebild for børn.

Yderligere kan vi glæde følgende med en donation:

De Sangglade, De Frivillige på Aalborg Universitetshospital, Obelpigerne, Frelsens Hær, Aalborg Pensionistorkester, Aalborg Fægteklub, Kristineklubben, Foreningen De Positive, Hjernesagen i Aalborg, Centerrådet Vestergårdens strikkeklub, Dansk Røde Kors’ Besøgstjeneste og Naturhornsblæserne - tidl. Aalborg Jægerklubs Blæsergruppe.

Uddeling 2019 1Uddelingen af donationer blev krydret med underholdning af Naturhornsblæserne samt Pensionistorkesterets ved Hanna Vig, Per Iversen og Kjeld Trudslev.

Som afslutning takkede Kaj Kjær for fremmødet og oplyste, at det havde glædet såvel Fondsbestyrelsen samt Christian den Fjerdes Laugsstyrelse at så mange var mødt frem til denne hyggelige eftermiddag – og rundede af med at ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Fotograf: Fini Ryming

IMG 2898Nu har Christian den Fjerdes Laug tildelt dem et ”skulderklap”

Ved en lille højtidelighed i Christian den Fjerdes Laugs lokaler i Jens Bang Stenhus fik de 2 betjente, Frank Pedersen og Anders tildelt et ”skulderklap” fra Lauget grundet deres snarrådige indsats, hvor de efter at være blevet tilkaldt til en person, der var faldet i fjorden, begge resolut sprang i Limfjordens bølger for at bjerge den nødstedte, der viste sig at være en 35 årig mand. Den 35 årige, der var noget forkommen, blev bjerget af de 2 politifolk, og blev efterfølgende kørt til Aalborg Universitetshospital, hvor en speciallæge fik ham stabiliseret.
De to handlekraftige politifolk blev efter opholdet i det kolde vand, hurtigt afført deres våde tøj, og fik udleveret tæpper til at varme sig i, samtidig med at de kom ind i en varm bil. Begge har klaret turen i det kolde vand på bedste vis, og er i tjeneste igen.

En sådan indsats der tangerer heltedåd, og det kræver efter Christian den Fjerdes Laugs opfattelse en påskønnelse.
Og den fik de to politibetjente overrakt af oldermand Niels Voss Hansen, ledsaget af en opfordring til at bruge ”skulderklappet” på sig selv eller familien, samt en stor tak for deres reaktionsevne og dømmekraft, der tydeligt kom til udtryk via den indsats og handling de udøvede.

Fotograf: Fini Ryming