Christian Den Fjerdes Laug fylder 75 år


Gennem årene har et tusindtal af lokale og ikke mindst gæster af byen – danske som udenlandske – modtaget den flotte Christian Den Fjerdes nål som det synlige bevis på, at de er optaget i lauget. Som Oldermand Niels Voss Hansen udtrykker det:

”Vi modtager hvert år et stort antal takkeskrivelser fra hele verden, hvor medlemmer udtrykker stolthed og interesse for Christian Den Fjerdes Laug, og ofte vender medlemmer tilbage til Aalborg for at besøge byen og aflægge et besøg i Jens Bangs Stenhus – nærmere betegnet Duus Vinkjælder – hvor de i sin tid blev optaget som medlemmer”.

Selvom det officielle jubilæum er nu på lørdag, så venter Christian Den Fjerdes Laug til senere i 2018 med at afholde den officielle markering af 75 års dagen blandt andet med et jubilæumsskrift. Oldermand Niels Voss Hansen oplyser:

”Der er jo så meget at skrive om, når man skal prøve at beskrive laugets historie, så det har nærmest været en opgave at finde plads til det hele. Vi er glade for, at Spar Nord har været med til at gøre det økonomisk muligt for os at få nedskrevet en del af laugets- og byens historie, så også kommende generationer kan læse om denne periode af Aalborg.”

Markeringen af jubilæet vil blive markeret den 4. maj 2018.

På billedet viser Oldermand Niels Voss Hansen og medlemmer af Laugsstyrelsen Christian Den Fjerdes Laugs flotte ”ceremonistav” frem for direktør i Spar Nord Bank Aalborg, Østeraa Henrik Schou. En stav, som anvendes hver gang der optages nye medlemmer i Christian Den Fjerdes laug.